Ny kurs i England for TIME
01.11.2017

Versalift UK appoints new General ManagerLiftkoncernen TIME er efter koncernens opkøb af investeringsfonden Sterling Group tidligere i år blevet omstruktureret, så afdelingen i Farsø nu er hovedkvarter for hele den amerikanske koncerns aktiviteter i Europa via underafdelinger i Danmark, Frankrig og England.


For at nå den nye ejers ambitiøse vækstmål har TIME udnævnt en ny direktør i den engelske afdeling, Versalift UK, som led i en ny strategisk kurs. Versalift UK er beliggende i Kettering nær Birmingham og monterer årligt cirka 400 personlifte på køretøjer til primært elselskaber og liftudlejningsvirksomheder i Storbritannien og Irland, som er blandt de absolut største liftmarkeder i Europa.

Den nye direktør er fundet i egne rækker, idet Andy Bray, der tidligere var salgsdirektør i virksomheden, nu er udnævnt som direktør for den daglige drift.

”Det engelske marked har uden tvivl været påvirket af udfaldet af Brexit-afstemningen sidste år, men det er ved at lysne op, og med Andy Bray som ny daglig leder er vi overbevist om, at vi nok skal indfri vores ambitiøse mål for afdelingen i England, ” siger Per Cæsar Torp, CEO for TIME i Farsø.

Tilbage
sp_versalift.jpg sp_ruthmann.jpg  sp_hinowa.jpgsp_sortimo.jpg sp_sortimo.jpg